Deprecated: Array and string offset access syntax with curly braces is deprecated in /var/www/mensa.dk/public_html/sites/all/modules/contrib/entity_translation/includes/translation.handler.inc on line 1764
Hvad er intelligens? | Mensa Danmark

Hvad er intelligens?

Hvad er intelligens?

Mensa er en forening for de 2% mest intelligente. Hvad betyder det? Der findes mange definitioner og forståelser af ordet "intelligens". Nogle opfatter et menneskes intelligens som den totale sum af alle dets mentale egenskaber og færdigheder. Andre definerer det som evnen til at tænke abstrakt. Andre igen mener, at intelligens er et udtryk for, i hvor høj grad man behersker de færdigheder som ens eget samfund ser op til. Ingen af disse definitioner giver mulighed for at måle "de øverste 2%".

Hvad man måler ved en intelligenstest er noget andet. IK (Intelligens Kvotient) er et mål for den "generelle kognitive evne" også kendt som Spearmans g - efter den forsker som først foreslog eksistensen af den generelle psykometriske1 baggrundsfaktor, eller bare g. Man kan definere intelligens som g eller man kan vælge sig en anden definition på intelligens. Det bliver en strid om ord. Adgangskriteriet i Mensa er et godt resultat i en IK-test, og det har "et eller andet med intelligens at gøre", næsten lige meget hvilken definition man tager til sig som sin egen.

 

Hvad er så g?

Når man laver en psykometrisk måling på et menneske, lige meget hvilken slags psykometrisk måling, er det nødvendigt med en model til at fortolke resultatet. Spearman foreslog i sin tid den model, at ethvert måleresultat skulle opfattes som sammensat af tre ting:

 

g - den generelle kognitive evne
s - en eller flere evner som er specifikke for den pågældende test
e - målefejl og usikkerhed

 

Spearmans model viste sig desværre for simpel til at holde i praksis, og i dag bruges flere forskellige modeller, der typisk indeholder såkaldte gruppefaktorer, dvs. faktorer som er fælles for mere end én test, og som påvirker de specifikke evner. Men de forskellige modeller holder alle sammen fast i den fælles generelle evne g, og hvis det bare er g man er interesseret i at måle, gør det ikke den helt store forskel, hvilken model man anvender.

g er tilnærmelsesvis normalfordelt i befolkningen, og man måler den ved at designe tests, hvor man håber at de specifikke evner og målefejlene vil udjævnes. Det er også forskelligt i hvor høj grad g påvirker forskellige typer af opgaveresultater, så man forsøger at vælge opgavetyper, hvor g spiller så meget med som muligt. En IK-test er en test hvor man forsøger at få g til at have så stor vægt som muligt, og hvor de andre faktorer (f.eks. hukommelse, musisk sans, visualiseringsevne eller andet) er tilsvarende nedtonet. Det betyder ikke at de helt forsvinder, eller at målefejl ikke spiller ind, men statistisk set er en IK målt ved en standard IK-test et rimeligt godt mål for g.

 

Normalfordelt kurve

 

 

Man definerer typisk i en IK-test befolkningsgennemsnittet som 100, og vælger så en standardafvigelse på en eller anden størrelse. Der er desværre ingen generel standard for dette, så derfor er IK ikke noget, som kan sammenlignes mellem forskellige tests uden omregning. De fleste tests vælger en standardafvigelse på omkring 16, så når man diskuterer IK er dette ofte den underforståede standardafvigelse. Den test som Mensa Danmark tilbyder har dog en standardafvigelse på 15, så her skal man tit omregne hvis man vil sammenligne med andre tests.

Man skal i øvrigt passe på med tilfældige tests som hævder at måle IK. Mange tests er lavet af amatører, og der er ingen, som rigtigt ved hvad de måler, g er det i hvert fald nok sjældent. Også mange af de tests som hævder at måle IK i de ekstreme områder, har ikke en specielt høj vægtning af g. Der er ikke tvivl om at de måler et eller andet, men det er lidt en tilsnigelse at de kalder det IK.

Howard Gardners 7 intelligenser møder man også tit, når man diskuterer hvad intelligens er. Howard Gardner er af den opfattelse at intelligens ikke er én egenskab, men mange. Det virker meget tiltalende, specielt hvis man lægger vægt på at alle er gode til noget. Howard Gardners videnskabelige belæg er i høj grad studier af hjerneskader, hvor bestemte centre i hjernen er skadede, og hvor en af hans intelligenser så er nedsat, uden at de andre er væsentligt påvirkede.

Det er vigtigt at understrege, at g som man måler det i IK-tests, på sin vis er mere fundamental end Gardners intelligenser.

g hænger meget sammen med Howard Gardners sproglige og logisk-matematiske intelligens, og hænger i nogen grad sammen med hans rumlige og musiske intelligens, det er usikkert hvor meget det har at gøre med interpersonal2 og intrapersonal3 intelligens, og det har næppe overhovedet noget at gøre med hans kinæstetiske intelligens4.

g er i et vist omfang arveligt, men det er ikke en simpel egenskab som sidder på et enkelt gen. Hvis man kender sin egen IK, kan man nogenlunde regne med at ens børns IK vil være normalfordelt omkring et punkt som ligger halvt så langt fra 100 som man selv ligger, med mindre specielle forhold gør sig gældende. En person med IK på 120 må altså forventes at få børn med IK normalfordelt omkring 110.

Man ved meget om hvordan g hænger sammen med alt muligt, men stadig meget lidt om hvad det faktisk er.

 

Noter

  • psykometrisk1 ... psykometri er læren om at måle mentale egenskaber
  • interpersonal2 ... hvordan opfører man sig med andre mennesker
  • intrapersonal3 ... hvor godt kender man sig selv
  • kinæstetiske4 ... Rumsansning. Luk øjnene og før din pegefinger til din næsetip.

Skrevet af Morten V. Christiansen 2000-11-01