Kom og mød os til Intelligence Day, lørdag den 1. oktober kl 11-14.

Kom og mød os til Intelligence Day, lørdag den 1. oktober kl 11-14.


24. september 2022 - 4:52


Mensa International fylder 76 år lørdag den 1. oktober. Og i den anledning inviterer vi alle nysgerrige til at komme forbi og høre mere om foreningen.

København: Nørreport Station og Kongens Nytorv, Aarhus: Dokk1, Roskilde: Stændertorvet.

Der er 117.000 potentielle medlemmer i Danmark, svarende til 2% af befolkningen. Og mange af dem ved slet ikke, at de er særligt begavede og derfor ville kunne få meget ud af at mødes medandre, der deler denne specielle egenskab.

Vi rykker derfor ud i København, Aarhus og Roskilde. Her byder vi fra kl 11 til 14 på kaffe, småkager og en snak om, hvad vi egentlig render og laver, og hvorfor det giver god mening at have en forening til det. I København får vi også følgeskab af foreningerne Gifted Children www.giftedchildren.dk og Begavet med Glæde www.begavet.org .

Til arrangementerne kan man derudover, helt frivilligt, prøve kræfter med nogle opgaver af den type, som man bliver udsat for i vores adgangsgivende test. Den egentlige test tages dog ved tilmelding til et af vores testarrangementer, som afholdes i hele landet året rundt.