Mensa vælger ny formand (læs mere)

Mensa vælger ny formand (læs mere)


3. september 2020 - 5:57


47-årige Gertrud Lei fra Randers er i det civile operasanger og musikpædagog. Nu er hun valgt til to år i spidsen for Mensa Danmark.

Coronaen havde udskudt årets generalforsamling i Mensa Danmark med tre måneder. Men i den forgange weekend kunne foreningen endelig træffe nogle store beslutninger, herunder valg af bestyrelse. 

Janne Sylvest havde siddet på formandsposten i den maksimale periode på to gange to år. Og til hendes afløsning faldt valget således på næstformanden Gertrud Lei. 

Den nærmeste fremtid står blandt andet på en massiv indsats for at afvikle testarrangementer for de mange potentielle nye medlemmer, der har måtte vente længe på denne mulighed under nedlukningen.