Af Silas Frisenette, medlemsnummer 2026133
Som sproghistoriker er den hyppigste arbejdsskade en overbevågenhed, når det kommer til ord. Ord fra oldsprog som latin og græsk bruges flittigt i virksomheders og organisationers navne; firmanavne og brands som Volvo (lat. ‘jeg ruller’) og Lego (lat. ‘jeg samler’) er eksempler på navne, hvis latinske oversættelser giver et praj om produktets funktion, og lige netop dét fungerer som sjove “easter eggs” for en arbejdsskadet sproghistoriker som mig.
Da jeg for ikke så længe siden blev medlem af Mensa, var det derfor et naturligt spørgsmål: “Hvorfor hedder vi Mensa?” Som det nok er de fleste medlemmer bekendt, betyder Mensa ‘bord’ på latin. Historien er, at Roland Berrill og Dr. Lancelot Lionel Ware navngav foreningen således, fordi det skulle være en “rundbordsforening”, altså et mødested, hvor alle højintelligente kunne mødes og snakke som ligemænd, uanset social baggrund. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at de fleste mennesker, både i og uden for Mensa, bevidst eller ubevidst forbinder navnet med mēns, der betyder ‘sind, intellekt, tanke’ på latin. Sidstnævnte rod kender vi fra låneord på dansk som mental (‘af sindet’), demens (bogstaveligt talt ‘væk fra sindet’, altså de- + mens, tænk engelsk “out of one’s mind”), samt fra udtrykket at have noget in mente (‘at have noget i tankerne/på sinde’). Det ville derfor være en oplagt forbindelse til foreningen, der jo netop baseres på intellektet og tankerne. Måske var den etymologiske illusion et bevidst ordspil. Det ville i hvert fald give god mening.
I kan nok gætte, hvad der skete, da jeg for nyligt startede i redaktionen på Forum Mentum. Jeg studsede — naturligvis — over navnet. Ja, Forum kan de fleste vel genkende, for det ord har vi lånt på dansk som betegnelsen for et offentligt sted, online eller offline, hvor en meningsudveksling eller diskussion kan udfolde sig. De fleste ved måske også, at ordet kommer fra latin, hvor det benævner de offentlige markedspladser eller torve, hvor man, udover at sælge og købe varer, kunne møde og snakke med folk fra vidt omkring. På den måde er et forum altså et samlingssted, hvor forskellige mennesker kan “mødes” og dele deres tanker og meninger.
Men hvad betyder så mentum? Er dét beslægtet med mēns? I så fald ville navnet måske betyde noget i retning af “intellektets forum”, og det ville jo give mening. Eller er det måske beslægtet med foreningens navn? En betydning “Mensa-forummet” ville passe lige så godt. Som den nødvendigvis kvikke læser nok har regnet ud, er svaret nej til begge dele: Mentum hører hverken til mēns eller Mensa. Vi har altså at gøre med en tredobbelt etymologisk illusion, der giver en fonetisk sammenhæng på tværs af foreningen, men som på trods af den umiddelbare fonetiske lighed betyder tre vidt forskellige ting.
Mentum betyder nemlig ‘hage’ på latin. Og med netop det faktum in mente begyndte jeg at grave mig ned i foreningens arkiver for at finde ud af, hvor navnet egentlig stammer fra. Det første danske Mensa-medlemsblad — som sammen med senere numre ligger tilgængeligt på vores hjemmeside! — udkom den 1. januar 1983, da Mensa Danmark blot talte 20 medlemmer. De første numre af bladet hed - en anelse kedeligt, måske - “Mensa Danmark - Medlemsblad”, indtil bladet i 1984 skiftede navn til MensaNyt. Først i juni 1990 blev navnet Forum Mentum valgt (efter en navnekonkurrence med undervældende deltagelse), og første gang navnet optræder, står det latinske navn på forsiden af bladet med store, græske bogstaver: ΦΟΡΥΜ ΜΕΝΤΥΜ. I det efterfølgende nummer står det med latinske bogstaver, og i det tredje blad under det nye navn er det gengivet i hele tre alfabeter i sidehovedet:
Форум Ментум - FORUM MENTUM - Φορυμ Μεντυμ
Det første af de tre er kyrillisk, det alfabet, der primært bruges til slaviske sprog som oldsproget oldkirkeslavisk og flere moderne slaviske sprog som for eksempel ukrainsk og serbisk. Forum Mentum har altså en lang tradition for at lege med sprog og skrift, især i forbindelse med sit eget navn; det optræder for eksempel også med keltisk-associerede bogstaver (uncialskriften brugt af middelalderens munke) i juli 1999 og bliver forsøgt (om end ikke helt korrekt) translittereret til japansk (ved hjælp af skriftsystemerne katakana- og hiragana) i december 1997.
Det er også forsiden fra juni 1990, der afslører den oprindeligt tiltænkte betydning, for nederst på forsiden står: “Forum Mentum = Tankernes Forum” — en undersættelse, der, så vidt jeg har fundet frem til i min research, er gået upåagtet hen i de 36 år siden. Med den oplysning i hånden er misforståelsen ikke svær at få øje på for en sproghistoriker: tankernes står i genitiv pluralis, og den korrekte latinske genitiv pluralis af mēns er mentium, der jo ligner mentum til forveksling.
Ligesom Mensa har fået en symbolsk betydning, er der altså mulighed for at fortolke Mentum. Måske er Forum Mentum foreningens symbolske “hage”, der stikker frem, eller måske hentyder det til den klassiske tænkepositur, hvor hånden løftes mod eller griber om hagen som tegn på dyb grublen (se for eksempel Rodins “Tænkeren” eller “Grubleren”). Kom gerne med flere fortolkninger selv.
På den smukkeste måde er det mensanske ordspil altså fortsat med Forum Mentum, uden at nogen nødvendigvis har tiltænkt det. Ligesom foreningens eget navn bærer Forum Mentum et ord, der lydligt ligner mēns, men i virkeligheden betyder noget ganske jordnært.
Så hvad har et bord, en hage og et sind tilfælles?
Ingenting - ud over at de alle tre starter med men- på latin, og at de nu, hver for sig og tilsammen, er en del af det mensanske ordforråd i Danmark.