Tidsmaskinen
Af Per Andersen
Hun ringede på 3 gange, førend de slæbende skridt inde fra lejligheden fortalte, at han endelig reagerede.- Kom ind, kom ind, sagde han, straks han åbnede døren. - Det var godt du kunne komme så hurtigt. Jeg har lige fået den færdig.
Hun fulgte efter ham ind. Lugten af snavs og synet af rod var som altid. - Jeg vil gerne hjælpe dig med at rydde op og gøre rent, sagde hun nogle gange. Men han rystede irriteret på hovedet hver gang - det var biting. Det eneste der betød noget for ham, det var de mekaniske konstruktioner, han syslede med for tiden.
- Jeg har lige fået den færdig, sagde han igen. - De sidste fjedre og begge hjulene kom her i morges, og det tog halvanden time at samle det hele.
Han åbnede stolt døren ind til Værkstedet, og en Storm P.-agtig maskine på et bord midt i rummet fangede hendes blik. En ledning førte fra maskinen over til en kontakt på væggen.
- øh, sagde hun. - Hvad kalder du den så? Hun ville ikke lade ham vide, at hun for øjeblikket havde svedt ud, hvad Projektet gik ud på denne gang.
Han trak på skulderen. - Tjah, sagde han. - Jeg har ikke tænkt på at kalde den noget bestemt. Den skal vel bare hedde Tidsmaskinen.
Nåh ja, tænkte hun bedrøvet. Det var jo en tidsmaskine, han havde fablet om sidste gang.
- Tidsmaskinen, gentog hun.
- Du skulle være den første der fik den at se, sagde han. - Jeg har ikke engang prøvet den af endnu. Men jeg ved, at den virker.
- Hvordan virker den så? spurgte hun. - Jeg mener, hvad kan den, og hvordan gør man?
- Lad os prøve engang, så kan du jo selv se, svarede han og trykkede på kontakten på væggen.
- Tidsmaskinen, gentog hun.
- Du skulle være den første der fik den at se, sagde han. - Jeg har ikke engang prøvet den af endnu. Men jeg ved, at den virker.
- Hvordan virker den så? spurgte hun. - Jeg mener, hvad kan den, og hvordan gør man?
- Lad os prøve engang, så kan du jo selv se, svarede han og trykkede på kontakten på væggen.
- Tidsmaskinen, gentog hun.
- Du skulle være den første der fik den at se, sagde han. - Jeg har ikke engang prøvet den af endnu. Men jeg ved, at den virker.
- Hvordan virker den så? spurgte hun. - Jeg mener, hvad kan den, og hvordan gør man?
- Lad os prøve engang, så kan du jo selv se, svarede han og trykkede på kontakten på væggen.
- Nå, sagde hun. - Hvornår sker der så noget?
Han stirrede uforstående på maskinen. - Der burde sådan set være sket noget allerede, svarede han fraværende. Så kiggede han på kontakten, slukkede og tændte igen. Der skete stadig ingenting.
- Hm, sagde han. - Jeg tror sgu, der er røget en sikring.
Hun sukkede, mens han sjoskede ud til sikringsskabet. Det var vist på tide, hun fik sin gamle klassekammerat indlagt igen. Denne gang ville hun gøre rent i lejligheden, mens han var væk. Hvis han kom hjem til lidt mere ordnede forhold, ville det måske være lettere for ham at få styr på tingene.