Tanker om tanken

Af Christian Nevado

"There is nothing either good or bad, but thinking makes it so."
- Shakespeare: "Hamlet"

"The ability to think differently today than yesterday distinguishes the wise man from the fool."
- John SteinbeckNår man skal definere, hvad tanken er, står man i den specielle situation, at man beder tanken definere sig selv - og det vil hvert tænkende væsen utvivlsomt gøre på sin egen måde. Så for at der skal være enighed om ordets betydning i denne artikel: Med "tanken" mener jeg sindets hjemmelavede forestillingsbilleder og genoplevelser af situationer - ikke intelligent opmærksomhed eller sund fornuft.

Hvor stor kontrol har du over dine tanker?

"Den, som hersker over sin ånd, er bedre end den, som indtager en stad."
- Salomos Ordsprog 16,32

"Hvis man ønsker at se en ting meget klart, må éns sind være ganske stille, uden alle fordommene, uden den evindelige snak, dialogen, tankeforestillingerne, billederne - alt dette må skubbes til side for at man kan se."
- Krishnamurti Tanken lægger tydeligvis beslag på en del af vores bevidsthed, dvs. den opmærksomhed, vi bruger på vores tanker, kan vi ikke samtidig bruge på vores omgivelser. "At gå i sine egne tanker" er da også en aktivitet, der er uegnet til stærk trafik - og de fleste af os har utvivlsomt prøvet at glemme byttepenge, vælte kaffekopper, tage uens sokker på eller overse bekendte, fordi vi var fordybet i vores indre biograf. Cogito, ergo non sum.

Tankens distraktioner er oftest relativt harmløse. Men de fleste af os har en indre, vanemæssig monolog/dialog kørende stort set uafbrudt som kommentator til dagens aktiviteter og er så vant til den, at vi oplever den som en naturlig del af vores indre liv. Vi lægger først for alvor mærke til den, hvis vi pludselig bliver bedt om at stoppe den. Og medmindre vi har erfaring i en form for meditation, er det uhyre svært, for ikke at sige umuligt, at stoppe tanken bevidst i et nævneværdigt tidsrum.

Kan du afbryde 'knævreriet' helt og holde din indre tavle ren i bare ét minut? Prøv engang at se på uret og gøre forsøget nu, før du læser videre...

Det er tanken selv, som påstår, at du ikke kan undvære den "De vigtigste tanker er dem, som modsiger vore følelser."
- Paul Valéry

"Hvis tanken ikke gør følelsen varig, dør følelsen meget hurtigt."
- Krishnamurti ...ja, et minut kan være lang tid. Hvis det lykkedes for dig, er det fordi du har arbejdet på det. Og hvis du sprang forsøget over, fordi din tanke øjeblikkeligt svarede: "Undvære mig i et helt minut? Det har du ikke tid til. Bare læs videre", har du bekræftet min påstand: i teorien er vi tankens suveræne herskere, men i praksis bestyrer den sin egen privatbiograf, som hovedsageligt viser C-film klippet tilfældigt sammen af associationer, erindringer og fantasier - og vi er tvangsindlagt til at overvære forestillingerne ligesom Alex i Kubricks gamle fremtidsfilm "A Clockwork Orange".

Parallellen til denne film er specielt stærk, fordi et af dens budskaber (som i øvrigt bevistes for 100 år siden af Ivan Pavlov og hans hunde) er, at kroppen reagerer på tankens forestillingsbilleder, nøjagtigt som den reagerer på virkeligheden. Dine tanker påvirker din krop direkte, og det er en vigtig grund til at være forsigtig med, hvad du overværer i din indre biograf. Hvis du i tankerne f.eks. genoplever et skænderi, forbereder dig på en ubehagelig samtale eller forestiller dig, at kopimaskinen garanteret er i stykker igen, vil din krop reagere med stress-signaler - øget adrenalinproduktion, øget blodtryk osv. - selv om du sidder trygt i din lænestol. Man kan naturligvis også forestille sig behagelige ting, men dette kræver en bevidst indsats af de fleste, hvorimod de mere negative associationer frejdigt møder op døgnet rundt uden invitation.

Opmærksomhed på nuet er en form for meditation "Vi tænker anderledes i Vandstøvler end i Dansesko."
- K. Kromans 'Kortfattet Tænke- og Sjælelære', 2. udg.

"Opmærksomhed er ikke det samme som koncentration. Koncentration betyder at noget lukkes ude; opmærksomhed, som er fuldkommen åbenhed, udelukker intet."
- Krishnamurti Et andet interessant eksperiment er at prøve at være opmærksom på, hvad du tænker dagen igennem, dvs. at bruge en del af din bevidsthed på at betragte dine tanker - og lægge mærke til, hvor stor en del af dem, der er nødvendige for at fungere effektivt, og hvor stor en del, der er ligegyldigt pjat. Jeg har selv gjort eksperimentet og er flov over resultatet: hovedparten af mine tanker gør ingen positiv forskel i den reelle verden - de er C-film og lukker den bare ude. Dette er, som nævnt, karakteristisk for tankeaktivitet: i samme grad, du fordyber dig i den, udelukker du her-og-nu-bevidstheden om dine omgivelser. Og vice versa: hvis du oplever noget intenst eller spændende gennem sanserne, 'glemmer' du at tænke. Opmærksomhed eller nu-bevidsthed fungerer som lys og tanken som et spøgelse, der kun kan leve i mørke.

Derfor er en af de mest effektive måder at afbryde tankens kværn på (jvf. forsøget ovenfor) netop også ved bevidst at åbne sine sanser 100% for omgivelserne, at bruge al sin opmærksomhed til at se og lytte - ikke ved at anstrenge sig krampagtigt, men ved tværtimod at slappe af, lukke op og overgive sig selv og sine sanser fuldt og helt til virkeligheden. Prøv det nu og nyd effekten: farver bliver klarere, lyde tydeligere, alting omkring dig mere virkeligt. Og din tanke knytter sylten en stund; der er ikke plads til den i bevidstheden.

Dette er en form for meditation. Den kan udøves når som helst og hvor som helst, og den vil give dig en stor del af den energi tilbage, som tanken ellers ville beslaglægge til sine selvkørende forevisninger af negative eller ligegyldige filmklip.

De fleste af de problemer, tanken løser, har den selv skabt

"Vi kan ikke løse problemer ved at tænke på samme måde som da vi skabte dem."
- Albert Einstein

"Hvis De har dannet Dem et billede af mig, og jeg har dannet mig et billede af Dem, er det klart, at vi slet ikke ser hinanden som vi faktisk er. Hvad vi ser, er de billeder, vi har af hinanden, og de forhindrer os i en direkte kontakt..."
- Krishnamurti "Men man kan da ikke undvære tanken", vil nogen måske indvende. "Man skal bruge den, når man arbejder, laver mad, læser - praktisk taget til alt, hvad man foretager sig." Ja, disse aktiviteter er selvfølgelig nødvendige, men kræver snarere brug af ordløs intuition, tillærte evner, intelligens og sund fornuft end af tanken i den billedskabende og sladdervorne forstand, den omtales her. Fuld, klarhjernet opmærksomhed på dine aktiviteter intensiverer din oplevelse af nuet, mens tankens subjektive billeder adskiller dig fra det.

Det er i realiteten tankens billeder, som skaber vores bekymringer og vores utilfredshed. Du har oplevet noget ubehageligt; tanken genoplever det og foreviger ubehaget, stresser kroppen, mens du samtidig går glip af nuet. Eller du har oplevet noget behageligt, og tanken skubber atter nuet - hvor det behagelige jo er forbi - til side og insisterer: "jeg vil opleve dette igen!" Eller du forestiller dig noget, som skal ske (behageligt eller ej, det er ligegyldigt - tankens forestillingsbilleder viser sig alligevel at være forkerte i ca. 100% af tilfældene) og går atter glip af nuet, hvor du kunne have oplevet realiteter. Ofte kører tanken rundt i cirkler omkring noget, som er umuligt at ændre, mens omgivelserne må råbe dit navn tre gange. Det er nemt at finde på flere eksempler; pointen er, at tanken uafbrudt vurderer, dømmer og sammenligner dine oplevelser med sin egen subjektive idé om det, som 'burde være' - og derved skaber utilfredshed - i stedet for blot at lade bevidstheden neutralt opleve det, som er.

Eksemplet med tjeneren, der spildte rødvin

"Vi tror gerne, hvad vi ønsker."
("Libenter homines id quod volunt credunt")
- Cæsar: "De bello Gallico"

"Når der overhovedet ikke sammenlignes, eksisterer kun det, som er, og at leve med det, som er, er at leve i fred."
- Krishnamurti Dette betyder naturligvis ikke, at man bør være ligeglad med alt; blot at det er en stor styrke at kunne skelne mellem den del af oplevelsen, der er objektive realiteter udefra, og den del, der er subjektive tankebilleder indefra.

Eksempel: En tjener spilder rødvin på din lyse jakke. Objektive realiteter udefra: Tjeneren går i sine egne tanker (der var den igen!) og der er nu en rød plet, som ikke kan fjernes, på din jakke til 500 kr.

Subjektive tankebilleder indefra: Din dyre jakke er lige til at smide ud; tjeneren er en forbandet idiot, der burde fyres; han skal straks erstatte din jakke; du er rasende; aftenen er ødelagt.

En forståelig reaktion, men denne del af oplevelsen er netop ikke en realitet udefra. Den er dit (tankens) subjektive bidrag, som opstår, fordi din tanke sammenligner realitetens jakke med rødvinsplet med et ikke-eksisterende tankebillede af en jakke uden rødvinsplet - og beslutter, at det nu uopnåelige tankebillede var mere ønskværdigt. Dermed er det tankebilledet, som gør dig rasende, ikke tjeneren. Ham kunne du i teorien ignorere og straks acceptere det skete som umuligt at ændre. (Men du bør da stadig prøve at få din jakke erstattet - den mulighed er også en del af realiteterne - dog uden at blive rasende.)

Prøv engang at bekymre dig om et eller andet, at ærgre dig, rase over eller være nervøs for et eller andet uden at bruge tankens billedskabende evner. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre: alt, hvad du oplever uden tanken, er nuet. Og omvendt: forsøg at opleve nuet udelukkende ved hjælp af tankens billeder, og du vil opdage, at det kan den slet ikke bruges til: jo mere du involverer tanken, jo mindre intens bliver din oplevelse.

Når vi bruger tanken, bruger den samtidig os

"Att tänka fritt är stort, att tänka rätt är större."
- Inskription over indgangen til aulaen på Uppsala Universitet

"Er det muligt for sindet at leve helt og fuldstændigt i nuet? Kun et sådant sind er uden frygt."
- Krishnamurti Vores erfaring (tanken selv) har lært os, at tanken er et effektivt redskab til at skaffe os, hvad vi ønsker. Med dens billedskabende evner kan vi overveje muligheder, lægge planer og foretage valg - kort sagt tilrettelægge vores aktiviteter for at skaffe os størst mulig behovtilfredsstillelse. Og behovstilfredsstillelse er da en herlig ting. Vi skal bare samtidig huske, at når vi bruger tanken, bruger den samtidig os: en stor del af de behov, den hjælper os med at opfylde, har den selv skabt. Tankens evne til at sammenligne og dømme, at måle og vurdere, får os til at indse, at vi kan få mere end vi har og skaber derved utilfredshed og begær - og straks begynder tanken at planlægge, hvordan den kan skaffe os de oplevelser eller ting, som den selv har skabt lokkende billeder af i vores hoveder. Det er også tanken, som skaber vores frygt og angst ved at danne skræmmende billeder af situationer, der måske og måske ikke vil blive virkelighed. Dens masochistiske tidsrejser gør ofte ventetiden værre end realiteten. Når vi spiser af 'Kundskabens Træ', bliver vi forvist fra Paradis. Alligevel æder vi løs.

Tankeløshed - en forfriskende inaktivitet

"Hver af os lider sin egen ånd."
- Vergil: æneiden

"Meditationen må følge enhver tanke og enhver følelse, aldrig sige at den er rigtig eller forkert men blot iagttage den og bevæge sig med den. Når De således iagttager begynder De at forstå tankens og følelsens hele bevægelse. Og af denne klarhed opstår stilheden."
- Krishnamurti Uden tanken kan vores mest negative følelser ikke eksistere. Derfor kan meditation, det tomme sind, være så inderligt forfriskende og afstressende, når den for en stund frigør os fra tanken og dens selvkonstruerede byrder af utilfredshed, frygt og grådighed.

Jeg har ofte spekuleret over, om det er muligt at fungere i det moderne samfund helt uden brug af tankens billedskabende evner, evt. hvis man var parat til at blive betragtet som en særling. Jeg tvivler på det. Men der er ingen tvivl om, at når man fuldt ud har indset tankens virkemåde og begrænsninger, er den ikke nær så farligt et redskab, og man er ikke slave af den på samme måde. Man skal bare kende dens virkninger og omgås den med forsigtighed - som en ofte nyttig, men altid herskesyg partner.

Den indiske filosof Jiddu Krishnamurti (1897-1986) er forfatter af talrige, særdeles inspirerende og let tilgængelige værker om tankens funktion, kærlighed, vold, tid, meditation, intelligens, vilje og mange andre fascinerende emner. Hans bøger kan med udbytte læses igen og igen og hver gang udforskes for nye dybder.