Reinkarnation - fup eller fakta?

Af Christian Nevado

"Hvis en asiat bad mig om en definition på Europa, ville jeg være tvunget til at svare ham: 'Det er den del af verden, der er hjemsøgt af den utrolige illusion, at mennesket blev skabt af intet, og at denne fødsel er den første indtræden i livet.'"
- Arthur Schopenhauer

"Reinkarnation rummer en særdeles beroligende forklaring på virkeligheden, hvormed indiske tænkere overvinder problemer, som forbløffer europæiske tænkere."
- Albert Schweitzer Da jeg som skoledreng fik udtrykket "reinkarnation" forklaret, forekom det mig at være et åbenlyst fantasteri, opfundet af folk, som var bange for at dø. Den fordom er stadig meget almindelig. Men når man har studeret litteraturen og vidnesbyrdene om reinkarnation, lader teorien alligevel til at give en hel del mening og besvare langt flere spørgsmål, end den stiller.

Fem spørgsmål til eftertanke

"Mit liv forekom mig ofte at være en historie uden begyndelse eller slutning. Jeg følte, at jeg var et historisk fragment, et uddrag hvorfra den foregående og efterfølgende tekst manglede. Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg kunne have levet i tidligere århundreder og dér mødt spørgsmål, jeg endnu ikke kunne besvare; at jeg var blevet født igen, fordi jeg ikke havde løst den opgave, der var givet mig."
- Carl Jung

"Legemet af Benjamin Franklin, trykker (som omslaget på en gammel bog med indholdet revet ud og berøvet sin påskrift og forgyldning) ligger her som føde for orme; men arbejdet skal ikke være tabt, det vil opstå igen i en ny og mere elegant udgave... revideret og korrigeret af forfatteren."
- Benjamin Franklins gravskrift til sig selv Et spørgsmål er, hvorfor verden pludselig skulle have brug for netop din bevidsthed lige præcis nu, når den ellers har klaret sig fint uden i så mange millioner år. Medmindre din bevidsthed altid har været her, ville det så ikke være mere logisk, at den bare fortsatte med ikke at eksistere? Intet kommer jo af intet. Det samme argument gælder for alle andre bevidste væsener.

Et andet spørgsmål er, hvad der afgør, om din bevidsthed dukker op i et sultende barn i Biafra, en rigmandssøn i USA eller et multihandicappet barn i Danmark. Skulle det simpelthen være et liv, tilfældet har tvangsudskrevet dig til at opleve uden nogen forudgående årsag?

Et tredje spørgsmål er, hvorfor den ellers så genbrugsbevidste natur skulle lade dig bruge hele dit liv på at samle dyrekøbte erfaringer i, hvad der fungerer og ikke fungerer på ethvert af livets områder - og bagefter slette al denne møjsommeligt indhøstede viden for evigt. Burde den ikke tjene et formål på længere sigt?

Et fjerde spørgsmål er, hvor specielt begavede personer har fået deres evner fra. Der er aldrig påvist nogen entydig genetisk sammenhæng. Skulle svaret igen være tilfældigheder?

I øvrigt er alt andet i naturen en del af et vedvarende kredsløb, hvor intet går til spilde. Hvorfor skulle bevidsthed være en undtagelse?

Reinkarnations-teoriens svar på disse spørgsmål fremgår af det følgende. Her vil den opmærksomme læser så spørge sig selv:

Rimelig indvending nummer 1:

Hvis min bevidsthed altid har eksisteret, hvor stammer den så fra? "Et menneske er en del af den helhed, vi kalder universet, en del som er begrænset i tid og rum. Han oplever sig selv, sine tanker og følelser som noget adskilt fra resten... en slags optisk bedrag af hans bevidsthed. Dette bedrag er en slags fængsel for os, som begrænser os til vore personlige begær og til hengivenhed for nogle få personer nær ved os. Vores opgave må være at frigøre os selv fra dette fængsel ved at udvide vores hengivenhed til at omfatte alle levende væsener og hele naturen i dens skønhed."
- Albert Einstein

"Virkeligheden er blot en illusion, omend en meget vedholdende én."
- Albert Einstein Der er intet, der tyder på, at bevidsthed er skabt af hjernen, eller at den er afhængig af hjernen som andet end et instrument for erkendelse. Tværtimod har de seneste årtiers forskning inden for både kvantefysik og bevidsthed bekræftet østens tusindårige tese om, at bevidsthed er grundlaget for alt, der eksisterer; at bevidsthed faktisk er alt, der eksisterer, og at det, vi oplever som fysisk stof, kun er nogle af denne Universelle Bevidstheds^*) utallige fremtrædelsesformer. Din og min individuelle bevidsthed er to andre former.

Hvis denne Universelle Bevidsthed er det eneste oprindelige og alt, der eksisterer, må oplevelse og erkendelse for den nødvendigvis være oplevelse og erkendelse af sig selv. Af samme grund kan den kun skabe ved at forme sig selv, dvs. forandre sin egen bevidsthed. Dette er tydeligvis den eneste form for aktivitet, som den har adgang til; den eneste mulighed den har for at realisere sit kreative potentiale.

Den Universelle Bevidstheds mål er dermed at opleve og erkende (sig selv) via sine bevidste skabninger - os - som reelt er dens egne opsplitninger, forgreninger eller aspekter. Da den Universelle Bevidsthed omfatter alt, er den ubegrænset i alle henseender, og dens skabninger må derfor nødvendigvis repræsentere begrænsninger af den selv.

Men vores begrænsninger er dybest set en illusion, da de kun eksisterer i bevidstheden (vores eller den Universelle Bevidsthed - det er dybest set det samme.) Det er derfor muligt for os at overvinde disse begrænsninger, altså at arbejde os tilbage mod den Universelle Bevidsthed og vores oprindelse gennem indsigt, erkendelse og oplevelse. Dette gør vi igen og igen i et evigt kredsløb, der skiftevis drives af vores behov for nye oplevelser gennem jordelivets begrænsninger og vores længsel tilbage mod vores oprindelige fuldkommenhed.

^*) Begrebet stammer fra Grofs "Den Kosmiske Leg". Andre populære navne er Tao, Brahman, Allah, Buddha, Den Kosmiske Kristus etc. En vestlig videnskabsmand ville snarere betegne denne Universelle Bevidsthed som vakuumenergien i Einsteins kvantefeltteori.

Rimelig indvending nummer 2:

Hvis jeg har levet mange gange før, hvorfor kan jeg så ikke huske det? Det må da betyde, at alle mine erfaringer er gået tabt."Vi vender alle tilbage. Det er denne vished, som giver livet mening, og det gør ikke den mindste forskel, om vi i en senere inkarnation husker det tidligere liv eller ej. Det er ikke individet og hans komfort, der tæller, men den store stræben efter det perfekte og rene, som foregår i hver inkarnation."
- Gustav Mahler

"At blive født to gange er ikke mere overraskende end at blive født én gang. Alt i naturen er genopstandelse."
- François Voltaire Her er svaret ifølge litteraturen, at disse erfaringer ikke er gået tabt - alle dine oplevelser gennem tiderne har sat deres spor - men at de ligger dybt begravet i bevidstheden (de kan dog bringes helt frem ved hypnose eller såkaldt regression.) Dette er en af de førnævnte 'illusoriske' begrænsninger, som definerer os på vores udviklingsniveau. Der findes imidlertid talrige eksempler på spontane erindringer af tidligere liv, se 1) under 'kildehenvisninger'.

Formålet med reinkarnation er at overvinde disse begrænsninger ved at lære, ved at udvikle vores bevidsthed. Vi lærer ved at gennemleve forskellige tilværelser, som vi dybest set selv tiltrækker afhængigt af, hvad vi har behov for at lære. Disse akkumulerede, men dybtliggende livserfaringer er byggesten til vor åndelige vækst fra hver inkarnation til den næste og er vor umistelige ejendom. Det er disse erfaringer, som bl.a. afgør, i hvilken grad ideer om f.eks. hjælpsomhed, vold eller reinkarnation føles rigtige for os - og gør det lettere at træffe de rette beslutninger, også selv om vi ikke klart husker de konkrete læresituationer. (Erfaringerne kan også være negative, så tidligere drukning kan føre til vandskræk, indespærring føre til klaustrofobi etc.)

Folk med særlige talenter har angiveligt ikke blot været heldige, men arbejdet bevidst på at opøve disse eller lignende færdigheder i tidligere tilværelser. Mozart mente selv, at hans særlige musiktalent var udviklet gennem flere liv. Og der er da også beviser for, at hele befolkningens gennemsnitlige intelligenskvotient er steget jævnt gennem årene, hvilket tyder på en generel udvikling af bevidstheden.

Rimelig indvending nummer 3:

Og hvad skulle formålet så være med at vende her tilbage igen og igen?"Så længe du ikke er opmærksom på den evige lov om at Dø og Blive Igen, er du blot en vag gæst på en mørk Jord."
- Johann Wolfgang von Goethe

"Sjælen er udødelig - nuvel, hvis jeg altid skal leve, må jeg have levet før, levet i en hel evighed."
- Leo Tolstoy

"Lev, så at du kan ønske at leve igen - det er din pligt - for under alle omstændigheder vil du leve igen!"
- Friedrich Nietzsche

"Jeg er sikker på, at jeg har været her som jeg er nu tusinde gange, og jeg håber at vende tilbage tusinde gange."
- Thomas Huxley

"Jeg er blevet født flere gange end nogen undtagen Krishna."
- Mark Twain

"Jeg er sikker på, at der er flere liv. At de levende opstår af de døde, og at de dødes sjæle eksisterer."
- Sokrates

"Vi føler og véd at vi er evige."
- Baruch SpinozaOgså et meget relevant spørgsmål. Vi kan da starte med logisk at udelukke nogle populære mål, som trods deres tillokkelse mister mening i evighedens perspektiv:

- at skrabe fysiske værdier sammen (medmindre du hver gang kan testamentere dem til din næste inkarnation)

- at opnå berømmelse og status (med samme forbehold).

Det eneste, vi ifølge litteraturen kan tage med os, er vores dybereliggende erkendelser, vor åndelige modenhed, som vokser for hvert afsluttet liv. Denne udvikling fører os gradvis 'hjem' til det ultimative erkendelses-mål, den højeste åndelige modenhed, som afslutter læreprocessen og genforener os med den Universelle Bevidsthed: evnen til at føle permanent, uselvisk kærlighed til alt levende og derved frigøre os fra bindingerne til den materielle verden. 'Kærlighed' betyder ikke tårevædet sentimentalitet, men total og ubetinget accept, forståelse og fællesskabsfølelse; frihed for konflikt. Denne altruistiske følelse eller værensform er 'grundtonen' i den Universelle Bevidsthed, en slags bølgelængde, som vor egen bevidsthed langsomt, men sikkert genkender som sin oprindelse og indstiller sig på gennem mange liv med lidelser, erfaringer og erkendelser. Når vi har nået dette mål, kan vi hvile, indtil vi igen drives af behovet for at opleve vor egen modsætning, og kredsløbet begynder forfra.

Det virker måske ikke som en udvikling, der burde tage tusindvis af år - men vanskeligheden er, at det ikke er nok bare at være enig i denne altruisme teoretisk og intellektuelt. Det er en sandhed, der må opleves som en realitet og være en så vigtig del af én selv, at man lever efter den, fordi man ikke kan lade være. Og dét er straks en hel del sværere.

Et spørgsmål om vurdering af fakta

"Alt, hvad videnskaben har lært mig, styrker min tro på en fortsættelse af vores åndelige eksistens efter døden. Jeg tror på en udødelig sjæl. Videnskaben har bevist, at intet forgår til intet. Liv og sjæl kan derfor ikke forgå til intet og er udødeligt."
- Wernher von Braun

"Videnskab uden religion er lam; religion uden videnskab er blind... Min religion består af en ydmyg beundring af den uendeligt højere ånd, som afslører sig selv i de små detaljer, vi er i stand til at opfatte med vores svage og skrøbelige sind."
- Albert EinsteinReinkarnation betragtes af mange som et spørgsmål om tro. Og det er da korrekt, at vi endnu ikke kan måle bevidsthed direkte og derfor heller ikke bekræfte eller afkræfte empirisk, at den kan eksistere uafhængigt af kroppen. Men den mest seriøse holdning til et spørgsmål må altid bestå i at vurdere fakta og vælge den teori, der forklarer dem bedst. Og indicierne for reinkarnation er så stærke, at de ikke kan ignoreres.

Det er et faktum, at etablerede og anerkendte forskere som prof. Ian Stevenson 1), 2), dr. Helen Wambach 3) og mange andre gennem årtier har indhentet tusindvis af førstehåndsberetninger om tidligere liv - og at disse beretninger er uafhængigt bekræftede i alle detaljer. (Stevenson brugte ikke hypnose og indhentede primært beretninger fra 5-8-årige børn, fordi disse dårligt kunne lyve overbevisende og detaljeret. Læs en række eksempler på www.childpastlives.org/library.htm.) Og det er et faktum, at selv skeptikere, som har studeret beretningerne, har accepteret reinkarnation som den mest sandsynlige forklaring på dem.

Det er et faktum, at der regelmæssigt berettes om fænomener som ud-af-kroppen-oplevelser, hjemsøgelse, automatskrift, besættelse, remote viewing o.m.a. 4) Alle disse fænomener forudsætter, at bevidsthed kan eksistere uafhængigt af kroppen.

Det er et faktum, at reinkarnation er fundamental i en række af verdens største religioner: hinduisme, buddhisme, taoisme o.m.a. 5) Selv den store kristne kirkefader Origenes mente, at visse passager i Den Hellige Skrift kun kunne forklares i lyset af reinkarnation. Og hvis man blandt tilhængerne inkluderer alle, som privat, men ikke ifølge deres officielle religion tror på reinkarnation (fx. 24% af alle europæere i 1990 *) - tallet er stigende), er en majoritet af Jordens befolkning enige i, at det er en realitet.

Endelig er det et faktum, at de nyeste videnskabelige erkendelser (også kaldet 'det nye paradigme') 6), 7), 8) inklusive moderne bevidsthedsforskning 9) bekræfter teorien om bevidsthed som grundlag for alting 10), 11).

Den seriøse læser vil så spørge sig selv, hvad der er mest sandsynligt: at alle de professionelle forskere i reinkarnation og bevidsthed tager fejl; at alle forsøgspersonerne lyver; at alle tilhængerne er vildførte eller naive; at alle de relaterede fænomener er svindel; at alle de uafhængige, reinkarnations-baserede religioner er opspind og at de seneste naturvidenskabelige forsøg er fejlbehæftede - eller at der er realiteter bagved, og at vores accept af reinkarnation kun forhindres af vores manglende viden?

Kildehenvisninger

Hvis nogen er interesserede i at læse mere om emnet, kan jeg anbefale - i uprioriteret rækkefølge: 1) "Tyve Tilfælde, der tyder på Reinkarnation" og "Children who remember previous Lives" af prof. i psykiatri og reinkarnationsforsker Ian Stevenson

2) "Old Souls: The scientific Search for Proof of past Lives" af journalist Tom Shroder

3) "Livet inden Livet" og "Reliving past Lives" af dr. i psykologi og reinkarnationsforsker Helen Wambach

4) "Du kan ikke dø" af prof. i sociologi Ian Currie

5) "Sri Aurobindo's Breve" af filosoffen Sri Aurobindo

6) "Fysikkens Tao" af prof. i teoretisk fysik Fritjof Capra

7) "The Undivided Universe" af prof. i kvantefysik David Bohm

8) "The Conscious Universe" af dr. i psykologi Dean Radin

9) "Den kosmiske Leg" og "Fremtidens Psykologi" af dr. med., psykiater og bevidsthedsforsker Stanislav Grof

10) "I Begyndelsen var Tomheden", "Eksistens og Udødelighed" og " Martinus' Kosmologi" af Per Bruus-Jensen

11) "The Dancing Wu Li Masters" og "The Seat of The Soul" ("Hvor sjælen har sæde") af Gary Zukav
- samt 12) "Livets Bog" af danske Martinus Thomsen, som i dette livsværk har opstillet en smuk og logisk sammenhængende kosmologi. Værket beskriver i detaljer den overordnede struktur og mening i universet og bygger på Martinus' personlige indsigt via et højere bevidsthedsniveau.

Selv om "Livets Bog" er fra 1932, stemmer beskrivelserne nøje overens med de erfaringer, som er opnået gennem nyere forskning inden for både bevidsthed (Grof og Radin), fysik (Bohm og Capra) samt reinkarnation (Stevenson, Wambach og Shroder).

Se også højesteretssagfører Victor Zammits Internet-bog "A Lawyer Presents the Case for the Afterlife: Irrefutable Objective Evidence" på http://www.victorzammit.com/book/index.html

^*) Kilde: www.spiritual-wholeness.org/faqs/reinceur/reineuro.htm

(Alle citater er kontrolleret hos flere forskellige kilder.) Til sidst lidt inspiration fra to af vore udødelige digtere: "One world is aware, and by far the largest to me, and that is myself;
And whether I come to my own to-day, or in ten thousand or ten million years,
I can cheerfully take it now, or with equal cheerfulness I can wait.
My foothold is tenon'd and mortis'd in granite;
I laugh at what you call dissolution;
And I know the amplitude of time."
- Walt Whitman: 'Leaves of Grass'

"But it is mere idleness to say that I had not lived before - that the soul has no previous existence. You deny it? let us not argue the matter. Convinced myself, I seek not to convince."
- Edgar Allan Poe: 'Berenice'