Moral og etik

Af Stig Gulbæk

Spørgsmålet om moral og etik er et af de mest fundamentale i filosofien, i forståelsen af sig selv, ens liv og tilværelse. Måske er det ikke umiddelbart let at se hvor vigtigt det er at forstå moral og etik, men jeg er sikker på, at du vil give mig ret når du har læst min artikel.

Mange mener sikkert de ved hvad moral og etik er, de kaster omkring sig med bedømmelser af hvad der er moralsk og umoralsk, men hvor mange har grebet det an fra en mere videnskabelig synsvinkel. Egentlig betyder moral og etik det samme, men i daglig tale opfatter mange moral som det personlige: Er det moralsk at gå til bal uden trusser, eller er det umoralsk at snyde i skat? - og etik som dét samfundet tager sig af: Er det etisk forsvarligt at tillade gensplejsning eller er det uetisk at bygge et atomkraftværk. Men begge ord har fælles rødder.

Men hvordan definerer man så hvad moral og etik er? Nogen vil måske sige at det er nogle leveregler man kan stille op og så prøve at følge, mens andre snarere vil mene at moral og etik er de hindringer som "samfundet" har lagt i vejen for den frie udfoldelse. Andre igen mener det er noget en gud har bestemt, og så har man bare at følge trop. I et kristent moralsyn, gælder det i høj grad om at gøre gode gerninger uden bagtanker, eller at handle uden at ville at handlingen kommer én selv til gode. Under dette moralsyn vil det være den enfoldige, der kan gøre de mest moralske handlinger. Den lærde og vise vil altid kunne se konsekvenserne af sin handling, og en god handling vil som oftest gavne den der udfører den direkte eller indirekte, du bliver vellidt, eller du får god samvittighed. Og herved bliver handlingen umoralsk, fordi man kan sige at der har været bagtanker. Da næsten alle søger mere viden og mere visdom, og da jeg ser det som noget positivt, er man næsten nødt til at diskvalificere det kristne moralgrundsyn, hvis man skal se videnskabeligt på tingene.

Jeg vil mene, at disse måder at anskue moral og etik på er meget ukonkrete, og jeg er kommet frem til at den bedste måde at definere moral og etik på er ved at sige at "læren om moral og etik er læren om hvad der er rigtigt og forkert at gøre."

Men hvordan finder man så ud af, hvad der er rigtigt og forkert? Er der nogen "naturlov," som man kan følge for at finde ud af hvordan man skal opføre sig? Igennem tiderne har der været utallige variationer over hvad der var tilladeligt og hvad der ikke var, og i dag er der stadig store variationer fra kultur til kultur, der er endda forskelle i forskellige grupperinger inden for den samme kultur, så umiddelbart skulle man sige at "der er ikke nogen grundlæggende lov," men lad os se lidt nærmere på problemets rod.

Einstein har en gang sagt at når en formel pludselig bliver meget enkel, begynder han at tro på den. Det er fordi sandheden ofte er forbavsende enkel, og når vi fejler i at se enkelheden er det fordi vi ikke magter at se ind til problemets stamme, men stirrer os blinde på løvets mangfoldige kaos, så for at komme til bunds i problemet må vi prøve at arbejde os tilbage gennem problemet og se hvornår vi når stammen.

*

Det første jeg synes vi skal gøre, er at prøve at finde en fællesnævner for alle samfund. Vi kan her kigge på samfund over hele jorden og til alle tider, er der nogen fællesnævner? Nogle samfund er matriarkalske (kvinderne har mest at sige), andre er patriarkalske (her bestemmer Far), dét kan vi altså ikke bruge. Men alle må da synes at det er forkert at slå ihjel? Nåh nej, i mange samfund er det fint at slå ihjel, nogle steder er det en slags manddomsprøve, og en mand kan ikke blive gift før han har dræbt en fjende. Nogle steder spiser de ligefrem hinanden, og vi kan da bare kigge på os selv: Er vi ikke villige til at dræbe f.eks. i selvforsvar eller i krig, eller se på USA, hvor dødsstraffen fungerer på højeste blus. OK, men hvad så med at stjæle, er der nogen samfund som tillader dét? Jeg ved ikke hvor mange steder de synes det er OK at stjæle, men vikingerne yndede da i hvert fald at tage på plyndringstogter. Hvad så med sex før ægteskabet? Nåh nej ...

Jeg kan ikke umiddelbart finde en fællesnævner, så jeg bør vel give op ... ikk' ... men det vil jeg ikke. Frem med hæksaksen, fjern alt det uvæsentlige. For at finde ud af hvad der er rigtigt for os må vi først finde ud af hvem og hvad vi er. Hvor kommer vi fra? - Svar: Vi er et produkt af evolutionen, vi kommer fra naturen! Så nu vil jeg tillade mig at udvide mit observationsområde, så det omfatter hele naturen, og så vil jeg se om jeg han finde nogen fællesnævnere her.

Lad os kigge på dyr generelt, hvad gør dyr? Ja, de går rundt og æder og drikker og hygger sig, og hvorfor gør de så det? Dumt spørgsmål, det er vel for at holde sig i live, men hvorfor skal de det, det var da meget nemmere at lægge sig til at dø, og så slippe for alle kvalerne? Det er der måske også nogle der har gjort, men så er de vel uddøde, og derfor ikke iblandt os mere, hmm ...

Men er der da dyr der ikke gør hvad de kan for at overleve? Hvad med droner blandt bier og myrer, de dør umiddelbart efter parringen, det er der da for resten også edderkoppehanner der gør, og laks, de dør også ofte efter de har sikret næste generation ... Hov stop: Næste generation! Her har vi jo selve meningen med livet, at sikre næste generation, brænd alle store filosofibøger, så enkelt er det, eller er det? Lad os undersøge det lidt, nu har vi tilsyneladende nået stammen på det frodige træ, og det er tid at se om den vej vi har banet leder det rigtige sted hen. én ting kan vi da med sikkerhed sige, Einstein ville med stor sandsynlighed kunne lide vores løsning!

For vi kan nu konkludere, at moral og etik er dét der er rigtigt at gøre - og dét der er rigtigt at gøre, er det der sikrer ens geners fremtid i de næste generationer, enkelt.

Hvis vi bliver hos dyrene lidt: Foretager dyrene sig som hovedregel altid moralske ting? Gør dyrene altid det der skal til for at sikre næste generation? Er der dyr der foretager sig ting der ikke er moralske? Hvis min teori er rigtig må dyrene jo stort set kun foretage sig handlinger der er med til at sikre næste generation! Hvis der er et dyr, der foretager sig noget umoralsk, vil dets afkom sandsynligvis ikke overleve, f.eks. et moderdyr der ikke passer sin unge, hun vil ikke kunne give sine gener videre.

*

Det meste af, hvad dyr foretager sig, tjener umiddelbart kun til at det enkelte individ kan overleve, de æder, drikker, ånder, sover, løber fra rovdyr og så videre. Men dét er jo faktisk også med til at sikre næste generation, for hvis det enkelte dyr ikke overlever kan det jo heller ikke få afkom, så jeg synes godt man kan sige at dét, dyr foretager sig, i det store og hele sker for at sikre næste generation. F.eks. når hanner slås, er det jo for at finde den stærkeste han, som vil give det mest overlevelsesdygtige afkom og så videre ...

Hvad så med at slå ihjel i naturen? Jo, en løve der dræber en gnu for at skaffe føde til sig og sine, det er da helt i orden. Men hvad så med at stjæle? Hvad med en krage der stjæler en fisk fra en måge? Den gør det for at overleve og skabe mulighed for at yngle, så det må da også være i orden, så indtil videre ser det da fint ud. Men hvad så med et dyr der stjæler, eller slår ihjel inden for sin egen gruppe? Hvis et dyr gør det er det jo med til at svække sin egen flok, og et flokdyr overlever jo netop på den styrke det er at være i en flok, og hvis flokken svækkes, svækkes dyrets egne chancer for at overleve også, så det må da være umoralsk!

Vi kan nu konkludere, at der er forskel på, om en handling er moralsk eller umoralsk, alt efter hvor den finder sted. Hvis handlingen skader dine egne, er den umoralsk, selv om den umiddelbart gavner dig selv, for den er med til at nedbryde det samfund du lever i, og det er vigtigt at dit afkom har et stærkt samfund at leve i, hvis deres chancer for overlevelse skal være maksimale, og igen kan der vel være forskel fra samfund til samfund på hvad der er med til at nedbryde, henholdsvis opbygge samfundet. Derfor mener jeg det giver en god model hvis man deler moral og etik op i tre grupper:

1. Grundlæggende moral: Det er den der hersker både i naturen og blandt mennesker, den hersker overalt hvor der er liv, det er den moral som alle skal overholde for at sikre sig selv og sit afkom de bedste betingelser. F.eks. man skal ikke slå unødigt ihjel, eller du skal gøre det der bedst kan sikre dit afkoms muligheder for at få afkom. Eller du skal gøre det der modvirker at dit afkoms muligheder for at få afkom svækkes.

2. Grundlæggende samfundsmæssig moral: Det er det man må eller skal gøre for at opbygge et hvilket som helst samfund der hæver sig over jungleloven, det der sikrer samfundet de bedste overlevelsesmuligheder, og vel at mærke alle samfund - i princippet også myre- og bisamfund - her skal man i nogle tilfælde ofre noget for at gavne samfundet. F.eks. du skal ikke stjæle fra samfundet for at berige dig selv. Under den totale junglelov kan det være godt at stjæle, fordi det kan styrke dig, men det vil nedbryde et samfund. Eller du skal hjælpe de andre i samfundet - med arbejde, eller ved at betale skat.

3. Samfundsmæssig moral: Det er det der kan være rigtigt i ét samfund men ikke i et andet, det der er "politisk korrekt". F.eks. hvordan man kan omtale en etnisk gruppe - eller grader af seksuel afholdenhed - eller hvad der er rigtig påklædning.

Det er vigtigt at forstå, at dét der er moralsk i gruppe 1 også gælder i gruppe 2 og 3, og dét der er moralsk i gruppe 2 også gælder i gruppe 3.

Man kan måske sige at det er et darwinistisk udledt moralsyn, selvom Darwin ikke har noget med det at gøre, da evolutionen er grundlaget og den bærende kraft bag modellen.

*

Det er alt sammen meget godt, men lever min teori så op til dét vi i daglig tale opfatter som moral og etik? Det burde den jo, hvis den skal have en form for gyldighed. - F.eks.: Er det moralsk at gå til bal uden trusser? Hvad betyder det, hvad signalerer det? Kort sagt så lægger det op til førægteskabelig sex, og hvad så? I et samfund hvor man ikke råder over prævention, og hvor en enlig pige der bliver gravid ikke har mulighed for at forsørge sig og sit barn, her vil det være en umoralsk handling, mens det i et samfund som vores, der råder over prævention og har helt andre økonomiske muligheder, ja her kan det godt tolereres. Hvad så med at snyde i skat? Det gavner dig selv, men er på lang sigt med til at nedbryde samfundet, og svække dets muligheder for at give dit afkom en sikker tilværelse. Hvis man er i tvivl om det, kan man prøve at maksimere problemet: Hvad nu hvis alle snød i skat, ja så bliver det pludselig nemt at se det umoralske. Det etiske er straks lidt sværere, kærnekraft mindsker CO₂-udslip, men øger risikoen for radioaktiv forurening - hvad er bedst? Eller gensplejsning, det stiller os i et tilsvarende dilemma. Af andre umiddelbart svære emner er dyreetik, er det i orden at udnytte dyr til vores eget bedste???

Min model kan ikke umiddelbart give svar på alle moralske og etiske spørgsmål, men jeg mener den er god til at give et overblik over en problemstilling, og give et udgangspunkt, så man lettere kan finde sin løsning og træffe sit valg, og hvis man tænker lidt over den, kan man også blive klogere på sin egen tilværelse, prøv bare.