Ofte stillede spørgsmål
Bliver der taget hensyn til alder i prøven?Er en en IK på 132 det samme, uanset hvornår prøven er taget?
Er Madonna/Poul Nyrup/Geena Davis/min nabo medlem af Mensa?
Får jeg min IK at vide, når jeg har taget prøven?
Får man sin raw score oplyst?
Hvad er den rigtige løsning i opgave 32 i IK-prøven?
Hvad er normalfordeling, middelværdi og standardafvigelse (spredning)?
Hvad koster det at være medlem?
Hvilke forkundskaber skal man have for at tage prøven?
Hvilke gode bøger findes der om intelligens?
Hvilken intelligensprøve bruger Mensa?
Hvor høj en IK skal man have for at blive medlem af Mensa?
Hvor høj er egentlig en IK på 127?
Hvor mange medlemmer er der af Mensa?
Hvor og hvornår kan man blive testet?
Jeg har fået 132 på online testen. Kan man regne med det?
Jeg har fået en IK på 187 i en prøve på nettet. Kan jeg så blive medlem af Mensa?
Jeg har opnået de øverste 2% i en anden prøve end den Mensa bruger. Behøver jeg så at tage jeres prøve.
Jeg har taget Mensas online test og fået 132. Kan jeg nu blive medlem?
Jeg har taget testen for syv år siden. Kan jeg melde mig ind nu?
Kan børn blive medlem?
Kan man betale med netbank?
Kan man deltage i Mensa arrangementer i andre lande?
Kan man tage testen mere end en gang?
Svarer en IK på 124 på online testen også til 124 på Mensas adgangsgivende test?
Svar
Bliver der taget hensyn til alder i prøven?Nej
Opdateret: 2007-08-06 16:57:43
Er en en IK på 132 det samme, uanset hvornår prøven er taget?
Nej, det kan man ikke regne med. I 2002 ændredes beregningen af IK. Raven kalibrede og moderniserede deres prøve, og i den forbindelse skiftede de skala. I dag bruges en skala med en middelværdi på 100 og en standardafvigelse på 15. Tidligere var standardafvigelsen 24.
Opdateret: 2004-02-18 17:46:17
Er Madonna/Poul Nyrup/Geena Davis/min nabo medlem af Mensa?
Mensa fortæller aldrig om navngivne personer er medlem af foreningen eller ej, medmindre de selv har givet deres samtykke til at vi gør det. Vi respekterer at nogle gerne vil være anonyme (det siger registerloven også at vi skal). Derfor kan vi ikke fortælle dig om Madonna, Poul Nyrup eller din Nabo er medlem eller ej. Desværre. Men Hollywoodskuespillerinden Geena Davis er nu medlem ;-)
Nogle af de få forholdsvis kendte personer, som her givet samtykke til at vi bruger deres navne kan du finde her: http://www.mensa.org/prominent-mensans
Opdateret: 2010-05-28 11:54:39
Får jeg min IK at vide, når jeg har taget prøven?
Ja, selvfølgelig. Du får - normalt ca. 3-4 uger efter din prøve - din IK at vide sammen med en forklaring på hvor du ligger i forhold til resten af befolkningen. I eksamens og ferieperioder kan der dog gå lidt længeretid. IK'en er dog ikke nødvendigvis angivet som et præcist tal, selvom det oftest er tilfældet. Eksempler på angivelser:
135 : 99% (Hvilket modsvarer en intelligenskvotient inden for de øverste 1% af befolkningen)
131 : 98% (Hvilket modsvarer en intelligenskvotient inden for de øverste 2% af befolkningen)
119 : 90% (Hvilket modsvarer en intelligenskvotient inden for de øverste 10% af befolkningen)
114 : 83% (Hvilket modsvarer en intelligenskvotient inden for de øverste 17% af befolkningen)
Der er altså grænser for hvor præcist et resultat vi kan give, hvis den statistiske sikkerhed, skal være stor nok. Derfor kan du godt risikere at "ramme ind i loftet" hvis du klarer dig så godt, eller dårligt, at du bevæger dig ud hvor prøven er for usikker.".
Får man sin raw score oplyst?
Raw score er et andet udtryk for hvor mange rigtige svar; du har i prøven. Efter prøven får du ikke oplyst din raw score, men det interval din IK ligger indenfor. Hvis du ønsker at kende din rawscore, kan du få den oplyst ved henvendelse til testkoordinator på vores kontaktformular
Opdateret: 2007-01-20 12:24:05
Hvad er den rigtige løsning i opgave 32 i IK-prøven?
Mensa fortæller aldrig om løsningen på en IK-prøve, og da slet ikke på den test vi selv bruger som den adgangsgivende IK-prøve. De personer, der er testkontrollanter har tavshedspligt om alt, der vedrører hvordan det bedst kan betale at løse testen. Det er simpelthen et krav fra udbyderen af testen, for at vi kan få lov til at benytte den. Vi kan heller ikke fortælle om det kan betale sig at springe opgaver over, hvor mange rigtige svar du har, eller om forkerte svar trækker fra. Desværre.
Opdateret: 2004-02-18 17:45:53
Hvad er normalfordeling, middelværdi og standardafvigelse (spredning)?
IK er normaltfordelt. Lidt forenklet kan man udtrykke det på den måde at befolkningens IK grafisk kan udtrykkes i en klokkeformet kurve. Der er altså rigtig mange med en middel IK og langt færre med en høj eller lav IK. Normalt bruges en middelværdi på 100. Dvs. at gennemsnittet (og medianen) er 100 og at godt 2/3 af alle ligger inden for +/- én standardafvigelse. Hvis man måler IK med en middelværdi på 100 og spredningen udtrykkes som en standardafvigelse på 15 vil 2/3 af befolkningen ligge mellem 85 (100-15) og 115 (100+15) og kun ca. 2% vil ligge over 130 (og ca. 2% under 70).
Hvis middelværdien er 100 og standardafvigelsen er 24 vil 2/3 af befolkningen ligge mellem 76 (100-24) og 124 (100+24) og kun ca. 2% vil ligge over 148.
Derfor kan 148 på en skala svare til 130 på en anden skala.
Se også forklaringen under "Hvad er Intelligens"
Hvis du vil have en mere matematisk forklaring og vil have et mere nøjagtigt svar, kan du læse mere om normalfordeling her: http://statmaster.sdu.dk/NetStat/Kap_3/start3.htm
Opdateret: 2004-02-18 17:40:01
Hvad koster det at være medlem?
450 kr. pr. år.
Prisen for første kontingentår afhænger dog af tidspunktet du indmelder dig, da beløbet bliver reduceret hen over kontingentåret.
Ved indmeldelse i en af disse måneder betales:
| Februar, marts, april | 550,00 kr |
| Maj, juni, juli | 450,00 kr |
| August, september, oktober | 350,00 kr |
| November, december, januar | 250,00 kr |
Opdateret: 2005-05-19 12:45:05
Hvilke forkundskaber skal man have for at tage prøven?
Stort set ingen. Prøven er kulturneutral, sort/hvid og består kun af figurer. Du behøver ikke at kunne læse, regne eller se farver. Du skal blot være i stand til se figurene og skrive svarene på et svarark. Og så skal du være fyldt 18 år.
Mensa Danmark tester kun myndige personer som kan forevise gyldig billedlegitimation ved testens afholdelse.
Opdateret: 2004-02-18 17:39:02
Hvilke gode bøger findes der om intelligens?
"The g-factor" af Arthur R. Jensen er en særdeles gennemarbejdet og veldokumenteret bog om intelligens og g-faktoren.
"Intelligence: The New Look" af Hans J. Eysenck er lidt mere populærvidenskabelig; men stadig ganske god.
"Intelligence Reframed" af Howard Gardner er også læseværdig. Den beskriver teorien om multiple intelligenser.
Bøgerne er skrevet af de to grand old men i intelligensforskningen, og af den store enfant terrible. De er ganske gode, anbefalelsesværdige og læsevenlige (hvis du kan engelsk).
Opdateret: 2004-02-18 17:52:21
Hvilken intelligensprøve bruger Mensa?
Mensa Danmark benytter en test kaldet FRT (Figure Reasoning Test), som er udviklet af John C. Daniels og revideret af John Booth Consulting for Harcourt Test Services GmbH. Testen, som udelukkende består af figurer, kræver ingen forkundskaber og kan tages af farveblinde da den udelukkende fremstår i sort/hvid. Typen af opgaver minder om dem du kan opleve hvis du tager "for sjov"-testen". FRT består af 45 opgaver og du har 20 minutter til rådighed. Se endvidere vort link "Hvad er intelligens"
Opdateret: 2006-02-05 20:20:27
Hvor høj en IK skal man have for at blive medlem af Mensa?
Adgangskravet er ikke defineret ud fra en bestemt IK, men at resultatet modsvarer en intelligenskvotient inden for de øverste 2% af befolkningen. Dette svarer til en IK over 130 på den test vi bruger i Danmark. Det kan svare til 132 eller 148 på andre IK-tests eller på gamle resultater på Mensa-testen. IK-skalaerne kan afvige fra test til test og fra land til land. I Mensa Danmarks IK-test måles IK som normalfordelt omkring en middelværdi på 100 og med en standardafvigelse på 15. Andre test bruger en standardafvigelse på 16 eller 24. Et IK-angivelse på én skala kan altså afvige fra samme IK-angivelse på en anden skala, lidt på samme måde som celcius afviger fra fahrenheit eller miles afviger fra kilometer.
Opdateret: 2004-02-18 17:39:37
Hvor høj er egentlig en IK på 127?
Det kan være svært at svare på; men nedenstående tabel kan måske give en fornemmelse.
| Beskrivelse Frit oversat efter Wechsler | Percentil | Standard- afvigelse (SA) | IK ved SA=15 Wechsler scala (ny Mensa) | IK ved SA=16 Stanford-Binet Scala | IK ved SA=24 Cattell Scala (gl. Mensa) |
| Alvorligt retarderet | .00003 | -5.00 | 25 | 20 | -20 |
| Moderat retarderet | .0031 | -4.00 | 40 | 36 | 4 |
| Let retarderet | .13 | -3.00 | 55 | 52 | 28 |
| Grænse-retarderet | 2.3 | -2.00 | 70 | 68 | 52 |
| Mindre begavet | 9.1 | -1.33 | 80 | 79 | 68 |
| Mindre kvik normal | 25.0 | -0.68 | 90 | 89 | 83 |
| Gennemsnit | 50.0 | 0.00 | 100 | 100 | 100 |
| 60.0 | 0.25 | 104 | 104 | 106 | |
| 70.0 | 0.53 | 108 | 108 | 112 | |
| Kvik normal | 75.0 | 0.68 | 110 | 111 | 116 |
| 80.0 | 0.83 | 112 | 113 | 120 | |
| 84.1 | 1.00 | 115 | 116 | 124 | |
| 90.0 | 1.29 | 119 | 120 | 130 | |
| Begavet | 91.0 | 1.33 | 120 | 121 | 132 |
| 93.0 | 1.47 | 121 | 122 | 135 | |
| 95.0 | 1.63 | 125 | 126 | 139 | |
| 97.0 | 1.87 | 128 | 130 | 144 | |
| Højt begavet | 97.8 | 2.00 | 130 | 132 | 148 |
| Mensa | 98.0 | 2.06 | 131 | 133 | 149 |
| RAPM loft | 99.0 | 2.33 | 135 | 137 | 156 |
| ISPE | 99.9 | 3.09 | 146 | 149 | 174 |
| 99.95 | 3.29 | 149 | 153 | 179 | |
| WAIS-III loft | 99.98 | 3.54 | 153 | 157 | 185 |
| 99.99 | 3.73 | 156 | 159 | 189 | |
| 99.995 | 3.90 | 158 | 162 | 193 | |
| Prometheus | 99.997 | 4.02 | 160 | 164 | 198 |
| 99.998 | 4.10 | 162 | 166 | 199 | |
| 99.999 | 4.27 | 164 | 168 | 202 | |
| 99.9995 | 4.42 | 166 | 171 | 206 | |
| 99.9997 | 4.53 | 168 | 172 | 208 | |
| 99.9998 | 4.61 | 169 | 174 | 210 | |
| Mega | 99.9999 | 4.75 | 171 | 176 | 214 |
| 99.99995 | 4.89 | 173 | 178 | 218 | |
| 99.99997 | 5.00 | 175 | 180 | 220 |
Mensa tager forbehold for regnefejl, trykfejl mv. i tabellen.
Opdateret: 2004-02-18 17:51:30
Hvor mange medlemmer er der af Mensa?
Der er over 100.000 fordelt på ca. 100 forskellige lande. I ca. 50 lande er der aktive Mensa-foreninger. I Danmark er vi 1138 medlemmer i øjeblikket.
Opdateret: 2009-04-05 21:34:54
Hvor og hvornår kan man blive testet?
På oversigtssiden over testarrangementer kan du se alle planlagte arrangementer.
Opdateret: 2005-02-28 00:01:18
Jeg har fået 132 på online testen. Kan man regne med det?
Ifølge testkonstruktøren (Anders Ditlev Jensen) er det statistiske grundlag for testen temmelig stort (over 250.000 personer), og han kender også nogle få af disse personers resultater i andre meget seriøse IK-tests. Dermed er testen bedre end så mange andre på nettet. Modsat er testen ikke egentlig videnskabeligt bearbejdet, og testen tages ikke under kontrollerede forhold, så resultatet kan ikke bruges til noget seriøst. Den giver dog et rimeligt fingerpeg om din IK.
Opdateret: 2004-02-18 17:45:14
Jeg har fået en IK på 187 i en prøve på nettet. Kan jeg så blive medlem af Mensa?
Nej. Mange af de IK-prøver, der findes på nettet er useriøse. Dels kan det være at de ikke er kalibreret mod andre prøver. Dels foregår de ikke under kontrollerede forhold. Mange IK-prøver på nettet er ren underholdning.
Mensa godtager kun resultater opnået i en kontrolleret og godkendt IK-prøve. De prøver du kan finde på nettet er ingen af delene.
Men hvis du har klaret dig godt i mange forskellige prøver på nettet, så giver det et fingerpeg om at du nok også vil klare dig godt i den IK-prøve Mensa bruger (Hvis man klarer sig godt i alle mulige "for sjov" IK-prøver, vil man sansynligvis også klare sig godt i vores prøve). Der er dog kun en sikker måde at vide på om du kan klare prøven, og det er ved at prøve den.
Opdateret: 2004-02-18 17:44:32
Jeg har opnået de øverste 2% i en anden prøve end den Mensa bruger. Behøver jeg så at tage jeres prøve.
Hvis prøven er taget under kontrollerede forhold og er en af de ca. 300 prøver som Mensa International accepterer, skal du blot sende os en kopi af certifikatet ved indmeldelsen. Hvis du ikke ved om din prøve er en af dem vi accepterer, så bare spørg.
Opdateret: 2004-02-18 17:44:05
Jeg har taget Mensas online test og fået 132. Kan jeg nu blive medlem?
Nej. Testen på Mensas hjemmeside er kun en for-sjov-test, og Mensa kan ikke vide om nogen snyder. Resultatet i online tests er langt fra lige så sikkert som i en professionel IK-test. Testen er dog inspireret af den test Mensa bruger som adgangsgivende IK-test. Online testen er desuden ikke ejet af Mensa. Vi har blot fået tilladelse til at bruge den af IQtest.dk ved Anders Ditlev Jensen. Hvis du vil være medlem må du tage en seriøs anerkendt test under kontrollerede forhold, som f.eks. Mensas adgangstest. Som en tommelfingerregel er det en god idé at tage Mensas test hvis du har scoret over 115 på online testen.
Opdateret: 2007-01-20 09:39:55
Jeg har taget testen for syv år siden. Kan jeg melde mig ind nu?
Ja, forudsat at resultatet var/er adgangsgivende.
For at indmelde dig i MENSA Danmark, skal du overføre penge for indmeldelse til vores girokonto. Girokonto nummeret er : 055-4006.
Betaler du med netbank skal du vælge +01 som kode, midterste girokort-felt skal være tomt og i sidste felt skal du skrive 0554006.
På girokortet, såvel som på netbanken, skal du angive din fødselsdato samt dit nuværende telefonnummer. Telefonnummeret skal vi bruge hvis vi har spørgsmål angående indbetalingen.
Alternativt kan du lave en konto-overførsel til konto: 9570 0000554006, hvilket blot er en hurtigere måde at overføre pengene på. Vi skal bruge de samme informationer om dig, hvis du benytter denne metode.
Når indbetalingen er registreret, får du tilsendt adgangskoden til members-only området med dit velkomstbrev.
Web access giver adgang til mensa's interne websider, hvor der er adgang til tidligere udgaver af vores medlemsblad, kalendere, chat, vores meget aktive forum og meget andet godt.
Det tager normalt max 1 uge for hele processen fra registrering af indbetaling til du har modtaget dit velkomstbrev.
Prisen på kontingentet afhænger af tidspunktet du indmelder dig men iøjeblikket (5. April) er prisen 550,- der dækker fra nu frem til 30. april 2010.
Opdateret: 2008-01-29 14:43:33
Kan børn blive medlem?
Ja, alle der har opnået et resultat blandt de øverste 2% af befolkningen på Mensa- anerkendt IK-prøve under kontrollerede forhold kan blive medlem. Også børn. I begrænset omfang kan Mensa Danmark teste personer mellem 15 og 18 år (undtagelsesvis ned til 14 år). Tilmelding sker i dette tilfælde via henvendelse gennem kontaktformularen til vores testkoordinator, der orienterer nærmere om afholdelsen.
Opdateret: 2010-06-22 09:15:45
Kan man betale med netbank?
JA.
Du kan enten udfylde og betale et girokort på den 'gammeldags' måde, betale girokortet via netbank eller lave en kontooverførsel (fx. via netbank).
Hvis du betaler et girokort via netbanken skal du vælge +01 som 'kode', midterste felt skal være tomt og i sidste felt skal du skrive giro-kontonummeret, som er 554006 for kontingent/indmeldelse og 7161522 for betaling af test-gebyret.
Hvis du hellere vil lave en kontooverførsel, skal du overføre beløbet til 9570-0000554006 for kontingentbetaling og til konto 9570-0007161522 for testgebyret.
Opdateret: 2004-02-18 17:47:35
Kan man deltage i Mensa arrangementer i andre lande?
Hvis man er medlem af Mensa har man ret til at deltage i alle Mensa-arrangementer kloden rundt.
Opdateret: 2004-02-18 17:42:25
Kan man tage testen mere end en gang?
Ja. Vi erkender at folk kan have en specielt dårlig dag, den dag de tagertesten. Derfor kan man godt få en chance til. Der skal dog gå mindst 6 måneder i mellem hvert forsøg, og vi accepterer maksimalt tre forsøg. Proceduren er den samme som beskrevet undermenupunktet "Bliv medlem"
Opdateret: 2004-11-21 21:39:53
Svarer en IK på 124 på online testen også til 124 på Mensas adgangsgivende test?
Alt andet lige er svaret "Ja". Forstået på den måde at skalaerne er ens. Middelværdien er 100, og standardafvigelsen er 15 på både online testen og den adgangsgivende test. Resultatet på Mensas adgangsgivende test er dog mere pålideligt.
Opdateret: 2004-02-18 17:45:36